hvorfor tør du ikke følge hjertet?

som du måske ved, har jeg oprettet en ny insta. den gamle føltes ikke rigtig mere – jeg havde oprettet den i 2014 lige før jeg tog til hawaii i 2 måneder. jeg var lige gået fra min eks, flyttet ud af vores lejlighed og hjem til mine bedsteforældre og droppet ud af mit første studie. jeg følte mig som en fiasko – jeg gik fra at have alt (på papiret) til at have intet (på papiret)..

de 2 måneder blev en game changer for mig.. min mor troede først det var en flugt for det hele, men hun kunne se, da jeg kom tilbage, hvordan jeg havde “åbnet mig som en smuk (hawaii)blomst”. jeg havde brugt 2 måneder på ren NYDELSE og LYST. i 2 måneder gjorde jeg, hvad jeg havde lyst til – uden at tænke så meget på fremtiden. jeg havde det SÅ godt (og ja, selvfølgelig blev jeg ramt af hjertesorger og savn nogle gange), men det var første gang i mit liv, hvor jeg tillod mig selv at have det godt og nemt. og sjovt!

 

hold nu op, vi havde det sjovt. vi lavede mærkelige ting i elevatoren (ikke frække 😉 ), drak os monsterfulde, dansede tyskerdans på hawaii’s højeste bjerg for at holde varmen, tog pis på hinanden og amerikanerne. det var præcis den tur, jeg havde brug for lige der. som min mor sagde, så var det ikke en flugt – det var der, hvor jeg fandt ud af, at det også er ok, at det er nydelsesfuldt og nemt at leve. og at man ikke behøver at bekymre sig om fremtiden og økonomi hele tiden. det er ok at tage pis på hinanden, drikke sig lidt for fuld og optage sjove film i apple butikken (gad vide om der stadig er filmen, hvor vi danser tyskerdans – hvis du kommer til waikiki beach, så tjek lige i deres applebutik 😉 )

nå, det var slet ikke det, jeg ville fortælle om. jeg fik flere beskeder efter jeg oprettede min nye profil med: “årh, det ville jeg ønske jeg turde!” og det er dét, jeg vil skrive lidt om.

og det fik mig til at tænke. hvorfor tør du ikke? når nu dit hjerte siger, at det er det rigtige for dig?

ja, det kan da være angstprovokerende at gå fra 500 følgere til under 100, men hvis det føles rigtigt og du ved, at folk har taget et aktivt valg at følge dig, er det så ikke mere værd?

 

det jeg ville med det her blodindlæg er at få dig til at UNDERSØGE, hvorfor du ikke tør. det behøver ikke at handle om at oprette en ny insta, det kan være noget helt andet. men at undersøge frygten ved at følge dit hjerte.

for når vi følger vores hjerte, så bliver vi som regel (lidt eller meget) bange. det er en stor ting at gå ud i verden med hjertet forrest. du tror måske du kan blive mere såret end hvis du gemmer dig, men realiteten er, at det mest smertefulde du kan opleve er, hvis du lukker ned for dig selv. så kan det godt være, du bliver følelseskold og føler dig tom – men tro mig (been there, done that!) det er langt mere smertefuldt end at have elsket og mistet (eller oversat – prøvet og “fejlet”).

ps. husk at fejl = feedback = læring.

 

når du mærker hjertets kald – uanset hvad det handler om – og du samtidig mærker frygten, så spørg dig selv:

  • hvad er det, jeg er bange for at VÆRE, hvis jeg følger mit hjerte?
    (for meget, for følsom, for powerfuld, osv..)

 

  • hvad er det, jeg er bange for, at de andre vil sige?

 

  • hvad er mest smertefuldt – at blive i det samme/følge samfundets/familiens/vennernes normer og billede af dig eller tage chancen og vise dem, hvem du virkelig er og hvad dit hjerte brænder for?

 

jeg håber, spørgsmålene kan give dig et billede af, hvad frygten handler om, for når du ved det, kan du nemmere “arbejde” med den. og med det mener jeg at acceptere den, elske den, som var den et lille barn der var bange. giv dig selv et kram, kærlighed og tålmodighed – og tag action. du kan godt være bange OG følge dit hjerte. hell, det er det, jeg gør hver dag! det kan se så nemt ud – især på sociale medier – men det er ikke altid nemt eller smertefrit at følge hjerte.

hvis du har brug for støtte og guide, så skriv endelig en kommentar/mail/DM på insta 🙂 – snart vil jeg tilbyde mentor sessioner over skype, hvor du kan få støtte til at følge dit hjerte på trods af frygten. jeg glæder mig helt vildt 🙂

jeg vil meget gerne høre din mening – kunne du bruge blogindlægget? og hvordan kunne du bruge det i dit liv?

ha’ en fantastisk dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *