Søndag d. 5/1 kl. 13-16 inviterer vi til nytårsceremoni, hvor vi blot skal fokusere på at trække vejret, møde os selv med kærligt nærvær og sætte intentioner for 2020.
 
Efter en december som oftest er fyldt med forventninger, præstationer og overvældelse af nervesystemet, har vores krop brug for RO.
 
Hele intentionen med nytårscermonien er at få ro på nervesystemet og minde os selv og vores kroppe om langsommelighed, bevidst nærvær og noget så simpelt som at trække vejret.
 
Nytårsceremonien vil bl.a. bestå af ceremonial cacao, guidet meditation, bevidst vejrtrækning samt redskaber der kan støtte dig i at skabe mere af det, du ønsker i 2020.
 
 

TILMELDING

Send 222 kr til 25170170 (mobilepay) med teksten “RO PÅ” og du er tilmeldt. Den præcise adresse i Vanløse får du sendt på SMS efter tilmelding.
 
Alle over 16 år er velkomne 🙂 – der er dog begrænset antal pladser (6 pladser).
 
 

OM CEREMONIAL CACAO

Cacao’en øger blodgennemstrømningen til hjertet med op til 30% og derfor mener man, at cacao’en er med til at åbne hjertet og gøre dig mere modtagelig overfor hjertets guidening.
 
Cacao’en er en naturlig lykkestimulans, der øger serotonin- og endorfinproduktionen – det kan give en følelse af connection, positivitet og glæde.
 
Den øger også kroppens sensitivitet, så vi nemmere kan komme fra hovedet til kroppen og er derfor en god støtte under fx meditation.
 
OBS – hvis du er gravid, ammer, tager medicin eller har en sygdom, så skriv til Ida Maria Passera inden du tilmelder dig.
 
 

LIDT OM OS

Ida Maria Passera
(kommer snart)
 
 
Idalouisa Golriz Frost
Hej! Jeg ELSKER at mødes og skabe magi i form af tryghed, nærvær og sårbarhed sammen. Det er så smukt, når vi lader vores lys skinne, som den vi virkelig er og tillader os selv at blive set og se andre, for den de virkelig er. Jeg har i 6 år arbejdet for Camp True North som teamleder, hvor mine fineste opgave var at holde rum for og guide de unge i teamet. I 2015 blev jeg certificeret life coach ved Sofia Manning – en uddannelse der har givet mig mange værktøjer og indsigter, jeg ikke ville være foruden i dag. Pt læser jeg til ergoterapeut hvor vi senest har haft en del undervisning om nervesystemet, som jeg er super nørdet omkring! En af mine intentioner for 2020 er netop at FÅ RO PÅ og forkæle mit nervesystem med den ro, det har brug for. Jeg glæder mig til at se dig til ceremonien 🙂